Tandpleje

Tandpleje

 

Hvorfor ordne tænder på hesten.?

 

 

Hesten som vi kender den i dag lever sit liv meget anderledes end deres

forfædres liv på stepperne.

 

Hestene i dag lever typisk et liv som atleter og deres måltider og

opstaldningsformer betyder at tændernes naturlige stilling og form ikke

slides normalt, da deres naturlige adfærd er blevet begrænset.

 

Symptomer på at hesten kan have problemer i mundhulen:

 

Hovedrysten under ridning, vægring for tøjlen til den ene side eller begge

sider. Uvillighed ved anlæggelse af bid.

 

Forlænget ædetid, savlen og udspytning af dårligt tygget grovfoder.

Afmagring på trods af korrekt fodring

 

Kronisk tilbagevendende milde koliktilfælde

 

Hævelser eller opbrud i under- og overkæberegionen

 

Stinkende næseflåd og/eller lugt fra mundhulen

 

Hvad gør jeg?

 

Jeg starter med at høre om der er problemer med hesten, her er det

ejer/daglig ansvarlig for hesten der er den vigtigste person. Så mærker jeg

hesten efter udvendigt i hoved/nakkeregion. Her mærker jeg efter ømheder og

uregelmæssigheder. Hvis hesten er meget urolig bliver den bedøvet

umiddelbart før jeg gør dette.

 

Herefter får hesten kigget sine fortænder efter samt får pålagt mundspærre,

munden bliver renset og alle tænder bliver grundigt undersøgt. Når hestens

problemer i mundhulen er kortlagt rasper jeg de eventuelle spidser og kroge

der måtte være, samt korrigerer tandstillingsfejl.

 

Jeg udfærdiger tandkort på hesten, og dette gennemgår jeg sammen med ejer,

jeg er også tilhænger af at ejer får lov til at mærke hesten i munden, både

før og efter tandraspningen, da jeg mener dette giver en god forståelse for

tandpleje.

 

Jeg arbejder med elektrisk tandudstyr og har det nyeste udstyr på markedet

samt har fået efteruddannelse i at brugen af dette udstyr.